Om os
Vi sætter legen fri med én enestående form, i en verden af farver forankret i dansk kvalitet og design.
Slip fantasien løs med Plus-Plus! Med det unikke design i én enkel form, er der uendelige muligheder for at sammensætte og kreere lige hvad du kan forestille dig. Sæt blot nogle Plus-Plus sammen, og så er du i gang med at skabe fantastiske værker. Kombinér de mange enestående farver, og pust liv i dine kreationer, om så det er kunstneriske, flade motiver eller poppende 3D-kreationer.
Plus-Plus fås i 2 størrelser; Plus-Plus og Plus-Plus BIG. Plus-Plus måler 20mm x 12mm, og er anbefalet fra 5 år og opefter. Hvorimod Plus-Plus BIG måler 50mm x 30mm og er skabt til vores yngste brugere, og dermed godkendt fra 1 år, så selv de helt små, nysgerrige sjæle kan opdage den farverige verden af Plus-Plus.
Plus-Plus er ikke kun sjovt, men også lærerigt, da det forbedrer finmotorikken, fremmer fokus og nærer tålmodigheden. Børnene sætter selv rammerne for legen, og det vigtigste er at det er sjovt og frit. De fortræffelige læreringsegenskaber er værdsat af mange, og har gjort Plus-Plus yderst populært i uddannelsessektoren, allerede fra de spæde vuggestue år til langt op i skoleårene. De taktile elementer og åbne legemuligheder får børn over hele verden til at udfolde deres kreativitet og kaste sig ud i fri leg.
Det er perfekt for alle, der ønsker at udfordre deres kreative evner, og kan tilmed bruges som en familieaktivitet, med venner eller bare som en mulighed for at holde fingrene beskæftigede. Så giv jer i kast med fri leg, for med Plus-Plus går sjov og koncentration hånd i hånd, og læring får et helt nyt perspektiv, næret af nysgerrighed og fantasi. Nogle af de uddannelsesmæssige fordele er f.eks.
- Udvikling af de finmotoriske færdigheder
- Sansemæssig udvikling
- Læring om farver og former
- Læring om at tælle og sortere
- Problemløsning
- Tredimensionelle læringsfærdigheder
- Fantasifuld, fri leg
Plus-Plus er lavet af LDPE-plast, der er en forkortelse for Low-Density PolyEthylene. Denne type plast bruges til mange forskellige produkter, f.eks. drikkeflasker, belægninger til papmælkekartoner og plastposer til brød og frosne fødevarer. Det er en stærk og fleksibel type plast, der også er velegnet til legetøj, da det ingen skadelige stoffer indeholder. Vores byggeplader og hjul er lavet af ABS, et materiale der ofte bruges i byggeklodser, og som opfylder alle de høje EU-standarder for sikkert legetøj. Alle vores produkter er godkendt i henhold til EU-legetøjsstandarderne: EN 71-1, 71-2, 71-3 og REACh. Og det er fri for ftalater, PVC og BPA.
Det er vigtigt for os, at Plus-Plus ikke indeholder skadelige materialer, der potentielt kan være farlige for børn. Derfor udvælger vi omhyggeligt vores leverandører, og størstedelen af vores råmaterialer produceres i EU. For at sikre os yderligere, testes Plus-Plus konstant. Testene udføres af eksterne og uafhængige laboratorier, og selvom vi stoler på vores leverandører, udfører vi også selv ekstra tests af produktionsmaterialet for at sikre, at de opfylder vores kriterier.
Derudover prioriterer vi at passe på vores jord. Plus-Plus er derfor 100% genanvendelige. Når de ikke længere bruges, anbefaler vi, at du genanvender dine Plus-Plus eller - endnu bedre - giver dem videre, eller gemmer dem til kommende generationer.
Hos Plus-Plus har vi stor tiltro til de små – til dine kære små og til vores små former. Vi har gennem årene iagttaget de fantastiske ting der sker, når de to mødes. Børn udfolder deres kreativitet, fordyber sig, og leger. Legen og kreativiteten bor nemlig dybt inde i enhver, og den enkleste form og de reneste sind skaber de største vidundere. Så lad dem lege, og betragt hvordan legen udvikles, og hvordan deres fantasi næres og bliver til storslåede, farverige kreationer. Leg er uforudsigelig, og med Plus-Plus er der ingen regler. Derfor kan man ikke lege forkert med Plus-Plus - jo mere plads du giver til overraskelser, desto større er belønningen.
Vi startede Plus-Plus, fordi vi netop ønskede, at få legen frem i os alle. Vi startede med én form, fordi vi vidste, at for mange muligheder nogle gange kan komme i vejen for en god leg. Vores produkt står stadig rent og stærkt i sin enkelthed, og Plus-Plus har ikke ændret sig den mindste smule – For det har børn og legende sjæle heller ikke.
Men forældreskabet har ændret sig. Ideen om at leg altid skal have en gevinst breder sig. På en eller anden måde, er et legetøj ikke nok i sig selv; moderne forældre vil have inkorporeret færdigheder og kompetencer. Som forælder risikerer man derfor hurtigt at stå midt i et kapløb om at have de dygtigste børn. Det presser forældrene, og det vi ser, er, at stress og mentale sundhedsproblemer tager fat i vores unge, mens børn bliver hurtigt voksne og leger mindre og mindre. Det ser ud til, at barndommen mister en væsentlig del.
Derfor er vi her for at ændre perspektivet. Vi er her, fordi vi stoler på børnene. De ved, hvad de skal gøre. Og noget, vi altid vil beskytte, er deres ret til at lege frit, og skabe deres egne historier og lege. Nogle gange skal leg bare være sjovt. For dét er i sig selv udviklende. Med én enestående form frigiver vi legen.
Vi er også stolte af vores danske arv. Vi producerer Plus-Plus på vores egen fabrik i Holbæk, og det vil vi blive ved med at gøre. Derudover har vi udvidet horisonten ved at søsætte vores egen organisation i USA i 2012, og i 2023 åbnede vi også et kontor lige uden for London, hvor vi varetager Storbritannien og Irland. Vi er altså kommet vidt ud over de danske grænser, og i øjeblikket finder Plus-Plus vej til hænderne på børn og krea-entusiaster i over 40 lande verden over.
Som et socialt og miljømæssigt ansvarligt firma engagerer vi os aktivt med flere velgørende og nonprofitorganisationer for at gøre en positiv forskel. Desuden tager vi ansvar og viser engagement gennem vores fabrik og hovedkvarter som drives med 100% grøn energi fra vindkraft. Alle produkter er 100% genanvendelige og er produceret i Danmark, som er anerkendt som det mest bæredygtige land i verden. Vi er stolte af at levere miljømæssigt forsvarlige produkter, og dermed sikre den frie leg mange generationer frem.